top of page

Personale

Hvem vil du møde på klinikken og hvad brænder de hver især for?

Roskilde Dyrlægehus er helt bevidst om, at det er et tillidshverv at være dyrlæge.
Derfor vil vi tilstræbe os på, at det er samme dyrlæge eller veterinærsygeplejerske der møder dig hver gang.
Vi har forskellige styrker, så det kan dog give værdi at inddrage kollegaer i et behandlingsforløb, hvis vi mener det vil give det bedste resultat til gavn for dig og dit kæledyr.
Det gør vi naturligvis i samråd med dig som ejer. 

JBN_SIMON_00410.jpg

Simon Mogensen, Dyrlæge & Indehaver

Smertebehandling & ledelse

JBN_SIMON2_00136.jpg

Julie Ø Andersen, Aut. fag-VSP

Tandlidelser & patientpleje

Simon Mogensen

Simon blev dyrlæge i 2006 og flyttede herefter til Jylland.

 

"I min tid som dyrlæge har jeg haft særlig interesse for narkose og smertebehandling og har derfor haft mange smertepatienter, herunder gigt- og ledpatienter, mellem hænderne. Jeg anvender derfor nogle af de mest skånsomme bedøvelsesteknikker der findes til mine patienter og har naturligvis også fokus på smertebehandling efter operation".

 

Efter en årrække som praktiserende dyrlæge var Simon leder i medicinalbranchen. Alligevel var der overskud til at åbne Den lille dyreklinik i Kalundborg sideløbende.

Simon har nu helliget sig dyrlægefaget fuldt ud og åbnede i 2022 Roskilde Dyrlægehus for at kunne arbejde med hans største passion; dyr og mennesker.

En af Simons passioner er ledelse. Med hans praktiske erfaringer fra tidligere er det hans drøm, at drive dyreklinikker med størst mulig arbejdsglæde. Høj arbejdsglæde vil nemlig kunne mærkes på alle der kommer i klinikken; dyr, som mennesker.

Simon må desværre nøjes med at klappe andre menneskers kæledyr.

Julie Østergaard Andersen

Siden 2005, hvor Julie afsluttede sin uddannelse, har arbejdet drejet sig om familiedyr. De seneste år har Julie fungeret som operationssygeplejerske og har derved stor erfaring i at assistere under operationer, sikre overvågning af patienten under en operation, men også pleje af patienterne efter en operation.

Julie er autoriseret veterinærsygeplejerske og må derfor foretage undersøgelser og behandlinger, der er mere komplekse end ellers. Desuden har Julie skrevet fagligt speciale om tandlidelser og gennemgået et uddannelsesforløb hos en europæisk specialist i tandlidelser. Uddannelsen blev afsluttet med en certificering og Julie bidrager derfor med et rigtig højt kompetenceniveau til vores tand-team.

Julie er desuden med til at sikre et højt uddannelsesniveau af veterinærsygeplejersker i Danmark ved at være censor på skolen for veterinærsygeplejersker i Kolding. 

bottom of page